Hvad er NADA behandling?
NADA blev udviklet i 1974 af medarbejderne på Lincoln Hospital samt psykiater Michael Smith i South Bronx – New York. I 1985 blev NADA (National Acupuncture Dextoxification Association) så dannet for at udbrede brugen af NADA- metoden.
Kurset i NADA-metoden er standardiseret. Metoden fokuserer på empowerment, healing samt personlig udvikling. NADA bør ikke betragtes som almindelig øreakupunktur, men i stedet som et supplement til anden behandling f.eks. medicinsk behandling, mindfulness, coaching m.m. Det er derfor vigtigt at betragte NADA som en metode, der kan være med til at stabilisere organismen såvel psykisk som fysisk.
Metoden kan derfor anvendes af alle personer der har brug for øget stabilitet i stress-prægede situationer som f.eks. vrede håndtering, angst og rastløshed m.m.
Uddannelse til at kunne give NADA
Wendy & Co afholdte de første kurser med NADA i 1997. Siden har uddannelsen og undervisningen udviklet sig, således at den internationale godkendte uddannelse i DK kun udbydes af NADA-Danmark.
NADA-beviset efterspørges i stigende grad ved ansættelser og job-portaler under forudsætning af, at der er tale om et godkendt diplomgivende NADA-kursus, udført af godkendte instruktører fra NADA Danmark, som er NADA USA og NADA International´s repræsentant i Danmark. Information om diplomgivende NADA kurser kan findes ved at
klikke herKurset i NADA-metoden er standardiseret efter NADA-USA´s forskrifter. Underviserne i de af NADA anerkendte kurser er godkendt og udvalgt af NADA-USA. Dette er med til at opretholde standarden i metoden, og har medført at NADA-metoden som den eneste akupunkturmetode, som regel kan anvendes i adskillige stater i USA uden en akupunktur-licens.